Om denne hjemmeside

December 2008

Jeg hedder Susanne og er 53 år gammel. For 2½ år siden fik jeg konstateret æggestokkræft (ovarie cancer st. IV), blev indlagt og opereret i september 2006. Fik derefter 9 x kemo.

I november 2007 fik jeg tilbagefald og fik 6 x kemo.

I september 2008 fik jeg igen tilbagefald og fik først 2 x kemo (uden virkning), skiftede så til en anden slags kemo, som jeg fik 1 gang. Der var i mellemtiden sket det, at mit CA125-tal (tumormarkør) var steget til 2.655 og forskellige tumorer havde også nået en vis størrelse hos mig, og jeg fik at vide, at der nu var spredningen uden for bughulen.

I november 2008 bestemte jeg mig så for, at jeg selv ville forsøge at gøre noget for at ændre den situation, at jeg ville blive ved med at få tilbagefald og skulle  have kemo, hvilket jo hverken er sundt for det gode humør eller kroppen i det lange løb.

Så jeg kontaktede Fuda Cancer Hospital i Guangzhou – og det er denne kontakt, opholdet og behandlingerne dernede, som hjemmesiden her beskriver.
Og så skriver jeg også lidt om, hvordan det hele går, da jeg kommer hjem til Danmark igen.