Færdig med Rigshospitalet….

Tirsdag d. 9. marts skulle jeg ct-scannes kl. 9.15. Da jeg ugen i forvejen havde fået besked fra Second Opinion udvalget om, at de nu havde afsendt svar til Onk. afd. på Rigshospitalet, synes jeg det var meget passende, hvis jeg kunne få en tid til lægesamtalen omkring svaret samme dag, når jeg nu alligevel var derinde. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre kl. 12.20.

Så efter et par timers ventetid gik turen til Onk. afd., hvor tiden da godt nok gik m-e-g-e-t langsomt, mens vi sad og ventede. Der var jo. som sædvanlig, ventetid ud over den tid jeg var tilsagt til at møde, men det viste sig senere, at det var fordi man ventede på beskrivelsen af resultatet af scanningen fra om morgenen. Så det var jo en god nok forklaring på ventetiden, selvom den jo ikke var særlig behagelig. Vi kom endelig ind til lægen, som startede med at sige til mig, at jeg nu havde fået en blodprop i min højre lunge og straks skulle i behandling for det….!!!!! Det kom som en overraskelse for mig – men i følge lægen kan der være nogle ret diffuse symptomer, som f.eks. hoste, stakåndethed osv., hvilket jeg jo lider af i forvejen i forbindelse med min forkølelse og ascitesvæsken i bughulen. Jeg skal behandles med daglige indsprøjtninger resten af mit liv, sådan som jeg forstod det.
Derefter kom vi så til svaret fra Second Opinion udvalget. Det var positivt med henblik på at komme til Vejle – MEN – som lægen sagde, så var det jo nok en komplikation til behandlingen i Vejle, at jeg nu skal i behandling med blodfortyndende medicin hver dag. Det kan endda være, at det helt kan forhindre den behandling, som jeg har ønsket at høre nærmere om.
Og sidst – men ikke mindst – resultatet af ct-scanningen viste ikke nogen vækst af kræften i forhold til sidste scanning, men der er selvfølgelig “pletter” af forskellig størrelse rundt omkring i bughulen. Og til min store overraskelse var mit ca125-tal blevet næsten fordoblet på kun 3 uger, så det nu er på over 8.000!

Hvad der så skal ske, er ikke godt at vide. Men under alle omstændigheder skal jeg ikke komme mere ind på Onk. afd. på Rigshospitalet. De kan ikke gøre mere for mig. Det er godt nok en underlig fornemmelse, efter at have haft sin gang derinde i næsten 3½ år.
Så jeg må vente i spænding på henvendelsen fra Vejle og se, hvad de siger til den nye og ændrede situation. På det seneste har der også være en del fremme i medierne omkring eksperimentel behandling af kræftpatienter, når der er ikke er flere “almindelige” behandlingstilbud til dem. Det er da helt sikkert også noget, som jeg skal prøve at undersøge nærmere på en eller anden måde – når jeg finder ud af hvordan.

I dag onsdag har jeg tilbragt nogle timer på det lokale sygehus, hvor jeg skulle orienteres om behandlingen med den blodfortyndende medicin og lære at give mig selv sprøjten. Det gik heldigvis ok, så det er jo rart at kunne gøre det selv og ikke være afhængig af at andre udefra skal komme og give en sprøjten.