Det lykkedes….

i løbet af de ca. 26 timer, jeg var indlagt, at vride 5 liter ascitesvæske ud af min bughule. Det er dog lige godt pokkers, at den “produktion” ikke snart kan holde op, så jeg kan få lidt fred i maveregionen. Tømningen efterfølges jo som regel af noget ubehag og mavesmerter, som jeg da heller ikke vil komme til at savne, når de ikke er der mere.

Nå men – jeg venter videre i længsel på om denne tredje type kemo måske kunne tænke sig at have en positiv virkning – helst inden alt for længe. Pyha!