Det gør mig så frygtelig ondt at læse at jeres mor og kone ikke er her længere.
Jeg begyndte at følge med i Susannes blog for lidt over et år siden, mens I var i Kina, da jeg selv søgte efter alternative behandlingsmuligheder for min egen mor. Hun havde samme sygdom – og en næsten identisk sygdomshistorie. Jeg nåede at printe alle Susannes indlæg ud til hende og de gav hende mod og håb om at der måske fandtes en behandling der kunne bekæmpe den forfærdelige sygdom. Desværre blev hendes tilstand meget hurtigt dårligere, og hun døde kort tid efter, i en alder af 53 år.
Jeg har fulgt Susanne lige siden, i håb om at det ville gå hende langt bedre. Det gjorde det desværre ikke, og det berører mig dybt. Alle mine tanker går til jer, for jeg ved hvad I gennemlever lige nu. Det er så forbandet hårdt. Men der VIL komme lys forude – omend det kan tage lang tid. Men husk at tage jer den tid. Det hjælper i sidste ende.

Mange tanker fra Mai

Det gør os utroligt ondt, at Susanne med den kampgejst, hun har været i besiddelse af, ikke kunne vinde over den forfærdelige sygdom.
Hun opnåede dog at lære sine børnebørn at kende, og jeg ved, at det har været hende til stor hjælp når hun, i forbindelse med sygdommen, havde det værst.
Så på en måde vandt hun alligevel.

Som familie har I været hende en stor støtte og gjort alt hvad der har været muligt. Jeg håber I, selvom det lige nu kan være svært at tro på det, hurtigt vil kunne se lyst på fremtiden og glæde jer over alle de gode minder I har om Susanne, som hustru og mor – den bedste der kan findes.

Jeg er taknemmelig og stolt over, at jeg har kendt Susanne, men jeg vil savne hende forfærdeligt.

Mange knus og tanker går til jer alle 3 og resten af jeres familie.

Lis og Benny